Entrébillet 2026
Oplev den ægte danske vildmark i Lille Vildmose - et sted hvor naturen er storslået, stilheden er dyb, og eventyret venter lige rundt om hjørnet.
Med en entrébillet til Lille Vildmosecenteret får du adgang til spændene udstillinger, fascinerende fortællinger om mosens historier og mulighed for at komme helt tæt på områdets unikke dyreliv.
Tag familien med, mærk naturens ro, og oplev elge, ørne og den smukke, vilde højmose. Køb din billet - og træd ind i naturens egen eventyrverden.
Velkommen til
Lille Vildmosecentret – billetter, årskort og vilde naturoplevelser
Drømmer I om at opleve ægte dansk vildmark? I Lille Vildmose venter vidtstrakte moser, søer og et rigt dyreliv. Det omkring 7.600 hektar store naturområde indbyder til en familieudflugt med frisk luft, nysgerrighed og tid til at nyde naturen.
Start jeres besøg på Lille Vildmosecentret, hvor leg og læring bringer jer tættere på mosens dyr, landskaber og historie. Gå på opdagelse i udstillingerne, prøv ørnesimulatoren, besøg vildsvinene, og lad børnene udforske naturlegepladsen. Her er oplevelser for både små og store naturentusiaster.
Fortsæt turen ud i Lille Vildmose, og oplev landskabet fra områdets stier og udsigtstårne. Med lidt held får I øje på elge, krondyr eller ørne. Hver årstid giver nye indtryk – fra sommerens grønne landskaber til efterårets krondyrbrøl.
I vores webshop kan I nemt købe entrébilletter og årskort til Lille Vildmosecentret. Vælg en entrébillet til næste udflugt eller et årskort, hvis I vil besøge centret flere gange gennem sæsonen. Køb online, og glæd jer til naturoplevelser, leg og hyggelige stunder sammen.